Som at jeg troede, at min hverdag ikke kunne blive nemmere, så tog jeg gevaldigt fejl. Jeg har lige booket mig ind til vaskeservice, og det har simpelthen allerede gjort mit liv en del nemmere.
For nylig tilmeldte jeg mig levering af madvarer. I forrige uge tilmeldte jeg mig vaskeservice. Hvilken luksus. Muligheden fandt jeg hos Hvidovrevask.dk, da jeg for nylig var forbi med en ordentlig skov skjorter.
Der kunne jeg på en af deres brochure læse mig frem til, at de tilbyder vaskeservice. Jeg har aldrig overvejet at få vaskeservice, fordi jeg ser det som den ultimative luksus. Men, men, men efter at have tænkt lidt over det, tiltrak muligheden mig mere og mere. Jeg er livsnyder. Jeg arbejder meget. Og jeg går meget ud til kulturelle arrangementer. Og ja, så går jeg ofte på restaurant. Alle disse interesser gør, at jeg sjældent er hjemme, og når jeg er hjemme, vil jeg egentlig bare gerne slå benene op og se en god film med en god pose slik eller skål is.
Derfor tænkte jeg, at det var værd at prøve. Nu er det ikke, fordi jeg mangler penge i hverdagen, og jeg har derfor råd til det. Tænk, nu får jeg både leveret madvarer, rengøringsmidler, friske blomster, varm mad og nu rent tøj med vaskeservice. De både henter og bringer. Det er simpelthen noget så fantastisk. Nu ved jeg godt, at det måske ikke er gennemsnitsdanskeren, der har råd til denne løsning, men har man, så synes jeg helt bestemt, at man burde overveje det.
Mange tænker måske, hvor meget kan en enkelt person egentlig fylde af vasketøj. Men det er faktisk meget mere, end man lige går og tror. Nu er jeg personligt glad for at skifte sengetøj og håndklæder relativt ofte, gerne en gang om ugen. Der findes simpelthen ikke noget bedre, end at sove i helt rent sengetøj.
0 comments on “Nem hverdag med vaskeservice” Add yours →