Lækre halstørklæder – Dårlig timing

Hvad sker der? Jeg har aldrig nogensinde brudt mig om at gå med halstørklæder, og har nærmest aldrig ejet et, men så lidt nu som vejret er ved at blive  bedre og det danske forår viser sig fra sin bedste side, finder jeg de lækreste halstørklæder nogensinde og udvikler noget, der til forveksling ligner en samlermani for lige præcis sådan nogle små firkantede stofstykker. Ja undskyld den sære introduktion, men det er da virkelig underligt at falde for halstørklæder lige nu, når man mangler et mindre end nogensinde før. Ikke desto mindre har jeg fundet en masse lækre halstørklæder, og dem vil jeg gerne dele med jer.De første halstørklæder jeg vil anbefale er fra det danske mærke Munthe plus Simonsen, som så vidt jeg kan læse mig frem til det, har eksisteret siden 1994. Munthe og Simonsen laver meget andet end halstørklæder – faktisk har jeg før i tiden købt en masse toppe og et par jakker hos dem – men i denne omgang er det altså særligt deres farverige og smarte halstørklæder, jeg er blevet helt og aldeles bidt af. Jeg kan ikke rigtig beskrive dem anderledes end at de henleder mine tanker på indianere og måske den danske sangerinde Oh Land, som bruger mange af de samme farver i sin personlige stil. Find dem her.

Den anden designer jeg gerne vil bruge spalteplads på at ‘hype’ lidt er ligeledes danske Charlotte Sparre, som har lavet lækre silketørklæder i rigtig mange år. Så vidt jeg ved er hendes styles nærmest unikke eller i hvert fald lavet i meget små oplag, og hvis du kan lide hendes elegante og eksklusive sti, vil jeg i øvrigt også anbefale dig at kigge nærmere på hendes øvrige kollektioner, som bugner af blandt andet kjoler og toppe i samme eventyrlige farver og mønstre – tommel op til begge ting fra mig i hvert fald.

Har du nogle favoritdesignere som laver halstørklæder og tørklæder? Så skriv endelig en kommentar i feltet herunder.

0 comments on “Lækre halstørklæder – Dårlig timingAdd yours →

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *