God smagsoplevelse hos Tandoorihouse

Jeg elsker god mad, og det gør min kæreste også. Jeg er mest til mad, der smager af noget, hvor han er mest til pizza, burger m.m. Forleden fik jeg lokket ham til at købe indiske mad med hjem fra Tandoorihouse, og han var mildest talt ellevild.

Det er ellers sjældent, han gider prøve noget nyt. Han er vanemenneske uden lige, og han har virkelig sjældent lyst til at prøve andet, end hvad de serverer på det lokale pizzaria eller bøfhus. Derfor blev jeg en lille smule overrasket, da han forleden ringede for at høre, om han skulle købe indisk mad med hjem til aftensmad. Det skyldes nok, at jeg har været syg den sidste uge, og at han derfor nok tænkte, at jeg havde brug for lidt forkælelse. Uanset grunden blev jeg super glad. Jeg skal også her tilføje, at det er knap så sjov at sidde og spise store og intetsigende bøffer eller pizzaer, når ens appetit er lig nul.

Jeg sagde derfor, at han skulle stoppe ved Tandoorihouse, som ligger i Taastrup, min yndlings indiske restaurant. Det gjorde han så, helt uden at brokke sig. Jeg var helt overrasket. Nå, men jeg havde dækket bord, tændt stearinlys og alt det pjat, inden han kom hjem. Det blev virkelig en hyggeligt aften i østens tegn, og min kæreste så virkelig ud til at nyde måltidet. Jeg håber ikke, at det var en engangsforestilling, men at vi fremover kan nyde noget lækkert indisk mad, der rent faktisk smager af noget.

Nu synes jeg personligt, at det er super rart at nyde min mad derhjemme, specielt når det er med manden, for så kan vi bagefter kaste os i sofaen over en god film. Men ellers synes jeg faktisk, at restauranten er et rigtigt hyggeligt sted, hvor man sagtens kan bruge et par timer. De har også en rigtig god buffet, hvis man er mere til det.

tjener-paa-restaurante

 

0 comments on “God smagsoplevelse hos TandoorihouseAdd yours →

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *