Gennem længere tid har jeg gået og leget med tanken om at få mig en bibeskæftigelse. Min interesse for sprogbrug, og den måde vi som mennesker kan manipulere med vores omgivelser, ud fra den viden vi besidder har altid fascineret mig. Samtidig har jeg også en meget empatisk side, som gør at jeg altid har lyst til at hjælpe mennesker. Efter noget overvejelse og undersøgelse på nettet, faldt jeg over at blive uddannet til hypnotisør. Her har vi altså fat i noget der virkelig fanger min interesse.
Min søgen online var ikke svær, da det eneste sted jeg kunne finde, som uddanner hypnotisører, var Shin Hypnose ved Shin Mads Aggerholm. Jeg tog kontakt til ham, for at blive klogere på hvad jeg kunne forvente, og efterfølgende tilmeldte jeg mig hans kursus. Kurset var en stor del at tiden under ledelse af Tina Kristensen, som også er hypnotisør, men Mads kom også forbi flere gange for at dele ud af sin viden og deltage i undervisningen.
Selve undervisningen var virkelig godt tilrettelagt, hvor der både blev undervist i det teoretiske, samt historien bag hypnose. Men der blev også undervist i praksis, hvor man fik mulighed for at øve sig på rigtige mennesker som har brug for behandling af den ene eller den anden slags. Gennem undervisningsforløbet blev jeg hurtigt opmærksom på at der var meget at lære. Man kommer i hvert fald ikke sovende til tingene, men det gælder om at følge med. Hertil vil jeg så også sige at det ikke var et problem at følge med, for det var virkelig interessant undervisning, hvor man virkelig fik perspektiveret nogle af de ting vi som mennesker er skabt af, og til.
Efter endt uddannelse må jeg erkende, at jeg virkelig har ramt rigtigt i forhold til mine interesser. Dertil er jeg ved hjælp af Mads og Tina fra Shin Hypnose blevet klædt rigtig godt på til at kunne hjælpe mennesker med at blive hypnotiseret og på den måde få en højere livskvalitet. For mig, er denne uddannelse en kæmpe anbefaling til dem, som har interessen for mennesker og vores livsglæde.
0 comments on “Uddannelse som hypnotisør ved Shin Hypnose” Add yours →