God kaffe i Hillerød hos Valentin

Jeg går op i min kaffe. Det har jeg gjort de sidste par år. Derfor vælger jeg altid nøje de cafeer, jeg går på med vennerne. I søndags nuppede vi en kaffe i Hillerød hos Café Valentin.

Det var en super god oplevelse, til trods for at stedet er meget populært, og der derfor er et væld af mennesker, og mange kaffer der skal langes over disken. Min bedste ven er fra Hillerød, og jeg havde derfor taget den lange tur med toget for at besøge ham. Da han er i gang med den store renovering af lejligheden besluttede vi os for at gå en tur i det dejlige vejr og drikke en kaffe i den gode eftermiddagssol. Han sagde, han havde hørt, at Café Valentin var et udmærket sted at spise sin frokost, hvis man ville blive i lokalområdet. Jeg var dog ikke sulten, men frisk på at få en god kop kaffe og et lille stykke kage til. Jaaaaaaa, jeg har en sød tand. Men man må godt om søndagen.

Han bestilte en burger og en cola, og jeg en latte og et stykke cheesecake. Godt makkerpar, hah. Det var lidt underligt at sidde og spise dessert, når han gnaskede en saftig burger i sig og slubrede en stor cola.

Nå, men selvom jeg var lidt jalouxe på den der saftige burger med store sprøde baconstykker – nam, nam, sidder og bliver helt sulten igen, så var min latte og OSTEkage også helt i skabet. Det var simpelthen så lækkert. Udover det så er Hillerød også en super hyggelig by, hvis man skulle have lyst til at kigge ind forbi cafeen en dag, ikke er fra nærområdet, og man har lyst til at lege turist.

Næste gang jeg er der, skal jeg helt sikkert på sightseen i byen…. og selvfølgelig have et stykke kage og en kaffe i Hillerød, når jeg alligevel er på besøg.

Vi skrives!

/livsartisten

dreamstime_xl_3979271

0 comments on “God kaffe i Hillerød hos ValentinAdd yours →

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *