Hvorfor er psykologhjælp tabu?

Jeg indrømmer det gerne. Mit liv har ikke været nemt og jeg har ad flere omgange været nødt til at besøge en psykolog for at få styr på mig selv og mine følelser. De første psykologbesøg ligger efterhånden mere end 10 år tilbage og jeg husker dem som tabubelagte og meget tys-tys. Jeg ville helst ikke have at hverken familie eller venner vidste noget om det. Set i bakspejlet kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg tænkte sådan. Men når man har brug for psykologhjælp, så er man ofte i en sindstilstand, hvor man ikke tænker 100% rationelt.

Hæng mig gerne op på det

Det er normal vis en sætning der siges omvendt, men dette er en undtagelse, der giver mig mulighed for, her på bloggen, at udvise min kærlighed til design. Mit hjem er dog ikke præget af dette, men tankerne er i særdeleshed. Jeg taler om noget så basalt som en knagerække. En ting der tages for givet, og hvor man henkaster sit muligt dyre tøj, på en ligegyldig facon.

Hvis ikke jeg sku’ ku’, hvem sku’ så ku’ ku’.

Livet handler om selvbevidsthed, og i ny og næ, respekt. Kunsten er, at leve i det omfang man er berretiget til, og samtidig det optimale der overhovedet er muligt. Janteloven lever dog stadig i bedste velgående, så man må desværre træde varsomt nu og da. Eller det vil sige, enten træder du varsomt ellers træder du TIL!

Materialismens muligheder

Som livsartist er det i vigtig kurs, at kunne se mulighederne der foreligger. Disse er ikke altid klare og lige gangbare, men det rigtige angreb kan gøre alt muligt. Penge giver materielle frembrud. Men er dette vejen frem? Eller bør næsetippen forkortes, så man kan se derud over? Det er unikt hvad der mønstre lykke og hvorledes mulighederne fremstår.