Livsartistens guide til investering

Tro det eller ej – manden bag denne blog ynder faktisk at investere sin opsparing på aktiemarkederne. Før du springer helt op af stolen af forbavselse over dette faktum, er jeg dog nødt til at give dig lidt af den uddybende begrundelse for, hvorfor jeg finder det moralsk legitimt at gøre således. Mange har nemlig en tendens til at dømme mig fordi jeg normalt ligger til den venstre side i det politiske spektrum, og alligevel nyder at spekulere mine penge og opnå fortjeneste. Der hvor jeg kommer fra er fortjensente nemlig ikke noget man skal være flov over, for hvor der er fortjeneste er der vækst, og der er virkelig brug for vækst i øjeblikket…Nogen vil ganske givet mene at det ikke tjener noget langsigtet formål at investere, da der egentlig ikke er tale om egentlig forretning, men blot, ja – spekulation. Men spekulation har jo været benyttet siden tidernes morgen til at forudsige alt fra vejret til næste års høst, og med viden kan man derfor ruste sig bedre til fremtiden ved at spekulere. På aktiemarkederne hopper investorerne frem og tilbage mellem forskellige isflager i en febrilsk jagt på at finde den mest stabile – og den der flyder hurtigst mod land – og jo hurtigere vi i fællesskab finder ud af dette, jo større fælles værdi kan vi også få ud af markederne. Markederne giver os for at sige det helt kort det vi fortjener, så lad os nu gøre os umage og få nogle sunde virksomheder i mediernes søgelys ved at købe og sælge som gale.

0 comments on “Livsartistens guide til investeringAdd yours →

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *