Er der noget mere smukt end arkitektur? Den rolige stund, hvor man stilfærdigt sidder på øverste etage og beskuer landskabet, som var det ens eget. Dette indlæg må gerne opfattes, som en hyldest til det smukt konstruerede bygninger, der lyser op i det mørke gadebillede.
Der er efterhånden godt gang i nedbrydning af det gamle, for netop at opføre og give liv til noget nyt. Nogle finder dette byggekaos en pestilens, andre ser det som inspiration og målrettet glæde til hvad der end måtte blive konstrueret.
En ting er sikkert. jeg vil se frem til alle de arkitektoniske perler, der stadig har til gode, at blomstre op på denne jord. Men i lige så høj grad vil jeg se frem til nedbrydningen af de mange faldefærdige bygninger, der efter min vurdering bør lade livet.
0 comments on “Bygningernes stille sjæl” Add yours →